Virksomhedsnyt

for virksomheder på Frederiksberg
Nyhedsbrev juni 2017  |  Udgives af Frederiksberg Kommune  |  frederiksberg.dk/virksomhed

Virksomheder med en omsætning over 10. mio. kr.

Deltag i et ambitiøst vækstforløb

Som lille eller mellemstor virksomhed på Frederiksberg har du nu en unik chance for at deltage i vækstforløbet ”Vækst med social bundlinje”. Forløbet skaber vækst i din virksomhed og giver samtidig hjælp til at ansætte udsatte mennesker. Igennem et halvt år hjælper professionelle forretningsudviklere fra Den Sociale Kapitalfond din virksomhed med intensiv rådgivning og sparring. Tidligere deltagere har i gennemsnit oplevet en vækst på 30 pct. og ansat fem nye medarbejdere. ... læs mere

alle virksomheder

Hjælp os med at få styr på skodderne

Frederiksberg har gennem de seneste tre uger sat spot på cigaretskod på gaden med kampagnen: God skodstil - brug askebægre. Problemet er størst ved Forum, Fasanvej og Frederiksberg Metrostationer, hvor der har været sat askebægre op udformet som cigaretter. Det har betydet 1800 færre skodder på gaden, og askebægrene får derfor foreløbig lov at blive stående. Hjælp os med at holde byen ren - sæt gerne askebægre op, hvis din virksomhed har en kundekreds, der ryger udenfor. ... læs mere

Virksomheder i boligejendomme

Nem genbrugsordning

Ligger din virksomhed i en boligejendom? Så kan du få styr på papir, pap, plast og metal på ingen tid. Del genbrugsordning med beboerne, og få en nem affaldsløsning til din virksomhed. Ordningen koster 900,00 kr. ekskl. moms per år og kræver en tilladelse fra ejendommens repræsentant. ... læs mere

Alle virksomheder

Guide til facader og skilte

Vidste du, at du skal søge om tilladelse, inden du sætter skilte op på din café, butik eller erhvervsejendom? Frederiksbergs facader er rige på arkitektoniske værdier. For at værne om dem, har vi nogle retningslinjer, der skal overholdes. Se gode eksempler og få information i guiden ... læs mere

Alle virksomheder

Mangler din virksomhed højtuddannede specialister?

I løbet af efteråret holder Copenhagen Capacity to kampagner for at tiltrække erfarne ingeniører og IT/Tech-profiler til virksomhederne i Greater Copenhagen. Baggrunden er en tiltagende mangel på kvalificerede kandidater, og der uddannes for få ingeniører. Virksomheder der ønsker at deltage i kampagnen får eksponering samt relevante kandidater til åbne stillinger. Kampagnen for ingeniører starter medio september og løber i otte uger. Kampagnen for IT/Tech-profiler begynder i november. Kontaktperson Dan Rosenberg, Copenhagen Capacity, mobil: 60851560, mail: dro@copcap.com ... læs mere

Alle virksomheder

Her kan du se aktuelle vejarbejder

Der foregår mange typer forskelligt vejarbejde på Frederiksberg. Følger du linket herunder, får du et overblik over de større arbejder samt kontaktoplysninger til de respektive afdelinger, der har ansvaret. ... læs mere

alle virksomheder

Sommerens begivenheder

Efter veloverståede FRBdage og en Skt. Hans, der klarede sig fri af de værste regnbyger, kan vi se frem til bl.a. Bas under buen og Jazzfestival 2017. Her kan du se alle kommende større events ... læs mere

 

- - - This is a test version of the newsletter. - - -