Virksomhedsnyt

for virksomheder på Frederiksberg
Nyhedsbrev december  |  Udgives af Frederiksberg Kommune  |  frederiksberg.dk/virksomhed

alle håndværksvirksomheder

Rammeaftaler om håndværkerydelser for kommunen på plads

Frederiksberg Kommune har nu indgået rammeaftaler om håndværkerydelser på kommunens ejendomme for de næste fire år. Aftalerne omfatter udvendig vedligeholdelse, vedligehold af tekniske installationer på kommunens ejendomme samt indvendig vedligehold af rådhuset. Forud for udbuddet har kommunen været i dialog med Københavns Håndværkerforening og Dansk Byggeri for at få inspiration og sikre, at udbuddet blev gennemført, så små og mellemstore samt mikrovirksomheder kunne give tilbud. Se, hvem der er indgået aftale med ... læs mere

alle virksomheder

Har du en god forretningsidé?

TEC og Frederiksberg Kommune inviterer iværksættere og etablerede virksomheder til at få kvalificeret forretningsidéer og udviklet nye prototyper! Deltag i spændende dialog og rundvisning på TECs forskellige værksteder 6. december kl.14.00-16.00. Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen er i dag den 1. december. ... læs mere

alle virksomheder

Kickstarter til dobbelt bundlinje

Er du interesseret i at kickstarte din virksomheds økonomiske og sociale vækst med sparring fra professionelle forretningsudviklere? Frederiksberg Kommune og Den Sociale Kapitalfond står bag et nyt vækstforløb – Kickstarter til dobbelt bundlinje – med plads til 10 virksomheder fra Frederiksberg og omegn. Kom til informationsmøde 11. december ... læs mere

alle virksomheder

Netværksmøde om digital vækst

Er din virksomhed interesseret i at vokse gennem digitalisering? Få viden og inspiration til digital vækst og digitale forretningsmodeller den 13. december 2017 kl. 14.00-16.00 hos Frederiksberg Erhvervsforum, Lindevangs Allé 6, 2. sal. Hør bl.a. spændende oplæg fra Christian Hannibal fra Dansk Industris digitaliseringsindsats og Villads R. Mink fra Devoteam, en rådgivningsvirksomhed inden for bl.a. forretningsudvikling og innovativ teknologi. Tilmeldingsfristen er 10. december. ... læs mere

alle virksomheder

Sådan fik Wedofood styr på affaldet

Det er nemt at komme i gang med affaldssortering. Virksomheden Wedofood begyndte i det små. ”Før du beslutter, hvordan din sorteringsordning skal indrettes, bør du prøve at sortere affaldet i et par uger," lyder rådet fra butikschef Anja Landgren fra Wedofood på Gammel Kongevej, som ønskede at inddrage deres kunder aktivt i affaldssorteringen. Få inspiration, tips og tricks, og læs hele historien om Wedofood ... læs mere

 

- - - This is a test version of the newsletter. - - -