Virksomhedsnyt

for virksomheder på Frederiksberg
Nyhedsbrev februar 2018  |  Udgives af Frederiksberg Kommune  |  frederiksberg.dk/virksomhed

alle virksomheder

Invitation til Erhvervstræf 2018 den 1. marts

Hvem vinder årets iværksætterpris? Kom og se kandidaternes præsentationer foran juryen inden afgørelsen. Erhvervstræffet er en oplagt mulighed for at møde andre lokale virksomheder og pleje dit netværk. Derudover kan du få en snak med alle kommunens afdelinger, der servicerer virksomhederne. Her kan du få svar på alt fra, hvordan du bliver leverandør til kommunen, rekrutterer nye medarbejdere, til hvilke krav der er, når man overtager et erhvervslokale og meget andet. Mød også din lokale iværksætterrådgiver fra Iværksætterhuset samt en af Væksthusets virksomhedsrådgivere. Vi glæder os til at se dig. Tilmeld dig her ... læs mere

alle virksomheder

Få motiveret arbejdskraft ved at deltage i et brancheforløb

Som virksomhed har I mulighed for at blive en del af et målrettet brancheforløb med virksomhedstræning og mentorstøtte for borgere med kognitivt handicap. Jobcenter Frederiksberg har i samarbejde med Hans Knudsens Instituttet udpeget de mest ressourcestærke og motiverede borgere med kognitive handicap, der er klar til at komme i arbejde. ... læs mere

alle virksomheder

Høring om Frederiksbergs lokale busser

For at sikre den bedst mulige dækning med kollektiv trafik har Movia udarbejdet et forslag til, hvordan de lokale busser skal køre, når Metro Cityringen åbner i 2019. Som borger og virksomhed kan du kommentere på forslaget, så indgår dit høringssvar i den politiske behandling af forslaget. Du har mulighed for at kommentere på forslaget frem til den 4. marts 2018. ... læs mere

alle virksomheder

Få inspiration og hjælp til eksport

Den 15. marts kl. 13.30 inviterer Copenhagen Capacity til en konference, hvor I som virksomhed kan få inspiration til at øge eksportomsætningen. Hør bl.a. om erfaringerne fra Go International-projektet, der har hjulpet 25 virksomheder med at øge eksporten. Der vil også være mulighed for at få personlig rådgivning af eksperter inden for eksport og finansiering samt møde de internationale talenter, der kan hjælpe med at få eksporten i gang ... læs mere

alle virksomheder

Hjælp din business over broen

Hvis din virksomhed ikke allerede sælger til Sverige, så er der hjælp at hente. Øresunddirekt har lanceret en ny webbaseret service, hvor virksomheder kan stille spørgsmål til eksperter inden for forskellige områder relateret til at drive forretning på tværs af Øresund. Servicen er omkostningsfri, og formålet er at gøre det så let for virksomhederne som muligt at udnytte potentialerne i hele Greater Copenhagen. ... læs mere

alle virksomheder

Hop på cyklen sammen med medarbejderne

Deltag i kampagnen: "Vi cykler til arbejde 2018" og bliv sundere sammen. Frederiksberg Kommune bakker igen i år op om Cyklistforbundets kampagne, der kører i maj. Kampagnen er en god anledning til at holde nytårsforsættet om at få rørt sig lidt, og muligheden for at gøre det i gode kollegers selskab. Udover at pynte på konditallet, har cykelholdene også mulighed for at vinde præmier. Læs mere om kampagnen og tilmeld jer her ... læs mere

 

- - - This is a test version of the newsletter. - - -