Ventelister til populære digitale kurser

fredag, 23 september, 2016

Den første af fem workshops i succes online blev taget rigtig godt imod af deltagerne. Forude venter de næste fire kurser, som alle har ventelister. Derfor vi vi gerne opfordre til, at man som deltager afmelder sig, hvis man er forhindret i at at deltage. Så kan vi nå at tilbyde pladsen til en af virksomhederne på ventelisten.

Skriv til erhverv@frederiksberg.dk med navnet på din virksomhed, telefonnummer og hvilket modul, du afmelder.

For god ordens skyld gør vi lige opmærksom på, at det ikke er muligt at tilmelde sig kurserne længere.

De fem workshops blev udbudt i forsommeren af Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Erhverv og Google. Det første kursus blev holdt 20.september. Der var oprindeligt plads til 30 deltagere, men på grund af den store interesse, blev deltagerantallet udvidet til 40. Kurserne giver blandt andet indsigt i e-handel, sociale medier, udnyttelse af kundedata og hvordan man får mere trafik på sin hjemmeside og flere kunder.

Bag initiativet Succes Online står en bred alliance af offentlige institutioner, private firmaer og større interesseorganisationer: Google, IT Branchen, FDIH, Erhvervsstyrelsen, ASE og Ivækst.